Fitness for hjernen

september 18th, 2008

Selv om det er vist, at vores hjernevolumen skrumper med alderen, er der håb forude. Nyere forskning viser, at vi selv kan gøre meget for at holde vores hjerne i god form.  Gerontolog og læge Henning Kirk har i sin nye bog Med hjernen i behold gode råd til, hvordan vi holder vores hjerne velfungerende.

Basalt set er der to overordnede råd:

  • Mønstergenkendelse - at træne og øve det, som man allerede kan. 
  • Mønsterudvidelse - at lære noget nyt.

Hvad man vil lære af nyt afhænger jo helt og holdent af interesse. Det er dog påvist, at hvis man tilegner sig et nyt sprog, kan det være særdeles gavnligt for hjernen. Dette skyldes, at man i netop her kombinerer mønstergenkendelse (fra det/de sprog, man kender i forvejen) med mønsterudvidelse (de specifikke elementer i det nye sprog). 

Men hvis man vil holde hjernen sund og velfungerende skal man huske at have kroppen med. Forskere har nemlig også vist, at når vi bruger kroppen frigives et protein, der virker som gødning til hjernen. Så vi må også ud af lænestolene og dyrke motion. Mental fitness og fysisk fitness hænger altså tæt sammen.

    Om Brug Din Livserfaring

    Det er håbet på langt sigt at skabe et forum, hvor der er fokus på livserfaring - og ikke på alder. Foredrag, kurser, nyhedsbreve og denne blog skal være med til at skabe diskussion, udveksling af erfaringer - og give stof til eftertanke. Hvor man giver sig selv lov til at stoppe op og blive opmærksom på, om man har den rigtige retning i det, som man foretager sig. Dette gælder både hvis man er i arbejde eller ej. Denne blog vil løbende blive udviklet. Initiativet er taget af Dorte Blegind, der sideløbende kører sin egen coaching-virksomhed, Curious2change.

    Blogroll
    Admin