En teenager i nyttehaven

august 13th, 2008

Der er nogen, der venter på, at du øser af din viden og din erfaring!

Min datter på 14 var igen i år på en uges sommerferie hos sine bedsteforældre i Jylland. Hun er i den alder hvor Ipod, mobiltelefon og computer er hverdagsord. Derfor er tidligere års obligatoriske besøg i Legoland og Løveparken i Givskud slet ikke på ønskelisten over attraktive sommeraktiviteter længere. Af gode grunde var jeg derfor ærlig talt spændt på, hvad de så havde fået tiden til at gå med. Men det var såmænd ikke så mystisk. Nøgleordet var SAMVÆR. De havde hygget sig med masser af spil både ude og inde, spise god mad, sove længe (man er vel teenager) - og selvfølgelig en del TV.

Men det, som de havde hygget sig mest med - til min meget store overraskelse - var at være i nyttehaven og arbejde. Min far havde i år for alvor fået min datter med til at plukke tomater og agurker, knipse tomatplanterne, vande, regulere temperaturen i drivhuset. Grave kartofler op, sørge for at samle alle op, plukke modne bær rundt omkring på havens frugtbuske, vande, sørge for mad og vand til fuglene og meget mere. Alt imens de gik og småsnakkede.

Den viden og erfaring min far har om haven og nyttehaven har han formået at give videre på en måde, som har kunnet passe til en 14-årig teenager. På sin egen stille facon har han vist og inddraget hende i enkelte elementer i arbejdet i en nyttehave. Han har givet noget af sin lærdom og viden videre  - og var lykkelig over det.

Du har med garanti også en viden og en erfaring, som du kan give videre. Til andre på din egen alder, til en anden generation enten i din familie eller på din arbejdsplads. Det er bare at gå igang med at øse af din viden.


Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply

Name (påkrævet)

Email (påkrævet)

Webside

Speak your mind

    Om Brug Din Livserfaring

    Det er håbet på langt sigt at skabe et forum, hvor der er fokus på livserfaring - og ikke på alder. Foredrag, kurser, nyhedsbreve og denne blog skal være med til at skabe diskussion, udveksling af erfaringer - og give stof til eftertanke. Hvor man giver sig selv lov til at stoppe op og blive opmærksom på, om man har den rigtige retning i det, som man foretager sig. Dette gælder både hvis man er i arbejde eller ej. Denne blog vil løbende blive udviklet. Initiativet er taget af Dorte Blegind, der sideløbende kører sin egen coaching-virksomhed, Curious2change.

    Blogroll
    Admin