Brug din livserfaring

Igen får vi at vide, hvad de fleste af os godt ved. Det er livsforlængende at motionere regelmæssigt.

Læge Peter Schnohr har i sin disputas “Motion og levelængde” fastslÃ¥et, at hvis mennesker i aldersgruppen 65-79 motionerer mere end fire timer om ugen, sÃ¥ kan de forvente at forlænge deres liv med op til tre-fem Ã¥r. Der er ikke tale om hÃ¥rd og udmattende motion, men om regelmæssige gÃ¥ture i et rask tempo. Peter Schnohr har baseret sin disputas pÃ¥ den store Østerbroundersøgelse, der omfatter omkring 20.000 mennesker, hvis sundhed er blevet fulgt siden 1970′erne.

SÃ¥ sluk PC’en og kom at gÃ¥.

Selv om det er vist, at vores hjernevolumen skrumper med alderen, er der håb forude. Nyere forskning viser, at vi selv kan gøre meget for at holde vores hjerne i god form.  Gerontolog og læge Henning Kirk har i sin nye bog Med hjernen i behold gode råd til, hvordan vi holder vores hjerne velfungerende.

Basalt set er der to overordnede råd:

• Mønstergenkendelse - at træne og øve det, som man allerede kan. 
• Mønsterudvidelse - at lære noget nyt.

Hvad man vil lære af nyt afhænger jo helt og holdent af interesse. Det er dog påvist, at hvis man tilegner sig et nyt sprog, kan det være særdeles gavnligt for hjernen. Dette skyldes, at man i netop her kombinerer mønstergenkendelse (fra det/de sprog, man kender i forvejen) med mønsterudvidelse (de specifikke elementer i det nye sprog). 

Men hvis man vil holde hjernen sund og velfungerende skal man huske at have kroppen med. Forskere har nemlig også vist, at når vi bruger kroppen frigives et protein, der virker som gødning til hjernen. Så vi må også ud af lænestolene og dyrke motion. Mental fitness og fysisk fitness hænger altså tæt sammen.

Der er nogen, der venter på, at du øser af din viden og din erfaring!

Min datter på 14 var igen i år på en uges sommerferie hos sine bedsteforældre i Jylland. Hun er i den alder hvor Ipod, mobiltelefon og computer er hverdagsord. Derfor er tidligere års obligatoriske besøg i Legoland og Løveparken i Givskud slet ikke på ønskelisten over attraktive sommeraktiviteter længere. Af gode grunde var jeg derfor ærlig talt spændt på, hvad de så havde fået tiden til at gå med. Men det var såmænd ikke så mystisk. Nøgleordet var SAMVÆR. De havde hygget sig med masser af spil både ude og inde, spise god mad, sove længe (man er vel teenager) - og selvfølgelig en del TV.

Men det, som de havde hygget sig mest med - til min meget store overraskelse - var at være i nyttehaven og arbejde. Min far havde i år for alvor fået min datter med til at plukke tomater og agurker, knipse tomatplanterne, vande, regulere temperaturen i drivhuset. Grave kartofler op, sørge for at samle alle op, plukke modne bær rundt omkring på havens frugtbuske, vande, sørge for mad og vand til fuglene og meget mere. Alt imens de gik og småsnakkede.

Den viden og erfaring min far har om haven og nyttehaven har han formået at give videre på en måde, som har kunnet passe til en 14-årig teenager. På sin egen stille facon har han vist og inddraget hende i enkelte elementer i arbejdet i en nyttehave. Han har givet noget af sin lærdom og viden videre  - og var lykkelig over det.

Du har med garanti også en viden og en erfaring, som du kan give videre. Til andre på din egen alder, til en anden generation enten i din familie eller på din arbejdsplads. Det er bare at gå igang med at øse af din viden.

Sørg for at være godt rustet, når det bliver din tur til at få en senioraftale. En ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at 42% af de adspurgte danske virksomheder har en nedskrevet seniorpolitik, og herunder anvender senioraftaler.

En senioraftale laves mellem dig og din arbejdsgiver og handler om dit ansættelsesforhold.

Pas på at der ikke udelukkende bliver fokus på rent praktiske forhold om arbejdstid, løn og ansættelsesform, når du diskuterer senioraftalen med arbejdsgiveren. Du bør benytte chancen til at overveje dét, der er væsentligt og betydningsfuldt for dig.  Hvordan vil DU udnytte din livserfaring og dine kompetencer?

Det kunne måske handle om

• en omdefinering af dine arbejdsopgaver og din funktion pÃ¥ arbejdspladsen.
• ønsker om efteruddannelse, fordi du gerne vil specialisere dig - eller være forberedt pÃ¥ kommende udfordringer.
• ny eller øget fokus pÃ¥ at du lærer fra dig - sidemandsoplæring eller som mentor.
• kaste dig over et helt nyt omrÃ¥de, som du altid har været nysgerrig pÃ¥.
• slippe for nogle arbejdsomrÃ¥der eller -opgaver, som du er mindre glad for

Senioraftaler vil være meget individuelle. Og måske er din største interesse i virkeligheden at få lejlighed til at have større fokus på dit liv ved siden af arbejdet - uden at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.senioraftale.dk kan du læse mere om senioraftaler.

Aldersbegrebet er meget elastisk. Hvordan ser en 40-årig ud? Hvad optager den 60-årige? Hvor nødigt vi end vil, kan vi være hurtige til at sætte andre mennesker i bås, såsnart vi hører deres alder. 

Forleden hørte jeg en sand historie, som meget godt illustrerer dette: En 75-årig dame modtog et forebyggende hjemmebesøg fra sin kommune. Det var et hurtigt besøg, og hovedformålet var at udlevere en hoftebeskytter - en slags pude, der sættes på hofterne til forebyggelse af hoftebrud ved fald. Nogen tid efter blev damen ringet op og spurgt, om hun nu var tilfreds med anordningen? Hun svarede, at hun var særdeles tilfreds og at hun brugte hoftebeskytteren, hver gang hun var udenfor - for at stå på rulleskøjter!

Tjah - en skøn historie, der med stor tydelighed viser, at alder er et tal og ikke en tilstand.

Seniorer - det grå guld - 50+ - ældre - og mange andre navne.

Jeg er sikker på, at I ved hvem jeg snakker om.?Den mest brugte betegnelse for denne meget heterogene gruppe er seniorer. Ordet senior dukker op snart sagt alle steder. Men er det er rigtig betegnelse? Hvad kan man kalde en gruppe af mennesker, der er unikke - og som kun har en alder tilfælles?

Ved tidligere foredrag har jeg diskuteret dette med deltagerne - uden at komme til en afklaring. For vi er jo alle mennesker. Og ingen har lyst til at føle sig sat i bås. For nogle er betegnelsen senior OK - mens det for andre giver et helt forkert billede i forhold til, hvordan de betragter sig selv. Hvad gør vi? Kan vi overhovedet finde fælles fodslaw om dette?

Indtil videre hopper jeg på den lette løsning - og fortsætter med at bruge ordet senior. Eller 50+. 

P.S. Jeg modtager gerne forslag til andet!